Min historie med akvarel
“Jeg arbejder i akvarel: En nænsom tilgang, så farver og former fremstår levende for øjet”
Inspiration og håndværk
Det at tegne og drive ind i det meditative, når jeg lever mig ind i et motiv, har altid været med mig. Det var en tæt del af min barndom.
En af de store gaver fra mine forældre har været glæden ved at udtrykke sig i billeder.
Akvarel er mit medie. Det har det været, lige siden min klasselærer Wallenstrøm i sjette klasse lavede en lille oversigt over en grundpalette af akvarelfarver.
Et helt almindeligt stykke skrivepapir, hvor farverne var sat af med små klatter med navn og angivelse af fabrikant. Jeg har det endnu.
Det stykke papir og gaven fra mine forældre er de to vigtigste grunddele i min drivkraft. Senere har jeg fået mere viden om farvernes teori og akvarellens håndværk fra Ulrik Hoff.
Farver er ikke bare farver, der trykkes færdige ud fra en tube. De lever. De skal behandles med respekt for at give hovedpersonen liv på papiret.
“Akvarel er nuancernes bane med bittesmå balancer mellem kontraster”
Balancer mellem kontraster
Når man arbejder med akvarel er det nuancernes bane med bittesmå balancer mellem kontraster. Man kan let slå farver og penselstrøg ihjel i sin søgen efter det levende billede.
Men det er også glæden ved de forskellige egenskaber, pigmenterne har. Nogle breder sig i jævne toner, mens andre søger mod kanterne og tegner konturer.
Atter andre stimler sammen i små grupper ujævnt fordelt over fladen. På én gang ustyrlige og smukke.
Det er mit håb, at du netop vil opleve et frit og levende naturalistisk billede. Jeg forsøger at bygge billederne op, så du oplever en abstraktion, når du ser billedet meget tæt på. Omvendt vil du opleve en naturalistisk helhed, når du ser billedet på afstand.